Inkontinens er når barnet har ufrivillig vandladning eller afføring op til flere gange dagligt. Mange børn lider også at det der kaldes sengevæder, det vil sige at barnet tisser i sengen om natten.
Urin-inkontinens
- Barnet har daglige uheld med tis. Ofte kan årsagen findes i dårlige væske – og vandladningsvaner, samtidige med en del af de børn har overaktiv blære. (akut vandladningstrang og kraftig blæretømning). Barnet går måske og holder sig i for lang tid, så kan blæremusklen blive slap, og det resultere i at det er svært at tømme blæren.
- Det er flest piger der har daginkontinens.
Fækal-inkontinens
- Er hvor barnet har ufrivillig afføring i bukserne. Dette hænger ofte sammen med at barnet har forstoppelse, at der er gået rod i barnets afføringsvaner eller uhensigtsmæssige toiletvaner.
Sengevædning
- Er et fysisk problem, der kan skyldes: en forhøjet natlig urinproduktion, en for lille blære eller manglende evne til at vågne, når der ikke kan være mere urin i blæren. Ofte er det en ubalance i mellem alle tre ting. Det er 2/3 del drenge der lider af sengevædning.
Børnene kan have gavn af at blive tilset af praktiserende læge og evt. henvises til en børnelæge der har erfaring med inkontinens. Nogle børn kan have brug for at få medicinskbehandling mod f.eks. forstoppelse eller en overaktivblære.
Mange børn der lider af inkontinens har følelsesforstyrrelse omkring at mærke om de skal tisse eller have afføring. Mange voksne har svært ved at forstå at de ikke kan mærke hvis de skal på wc, og mange voksne bliver derfor sure eller irriteret på barnet. Det hjælper ikke. Det er normalt at barnet kan have lukket ned for de signaler, derfor skal barnet hjælpes.
Fælles for det samlede billede er, at medicinsk behandling ikke kan stå alene, det skal gå hånd i hånd med vaner og rutiner. Ofte har børn med inkontinens gået med det længe, og de har derfor fået lavet nogle uhensigtsmæssige mønstre, samt ofte også fået undertrykt de signaler kroppen sender omkring det at skulle på wc.
